Valget om at blive hjemme og passe min søn!

Forhistorie

Jeg blev den 4. marts 2019 mor til Elliott, født uge 25+1 på Skejby Sygehus. Elliott havde, ifølge lægerne, et ukompliceret forløb uden alt for alvorlige tilstødende komplikationer. Efter 15 ugers indlæggelse blev vi udskrevet i THO den 7. juni 2019, 9 dage før min oprindelige terminsdato.

Efter hjemkomsten har vi umiddelbart ikke mærket synderligt meget til hans alt for tidlige ankomst. Elliott udvikler sig som han skal, dog ikke helt i takt med hans korrigerede alder. Men han har hele vejen igennem været i trivsel, og vi har som forældre haft en god evne til at læse ham og hans behov. Jeg har ofte intuitivt kunnet mærke, hvis han i perioder har haft behov for ekstra ro og hvile.

Vi er efter udskrivelsen blevet fulgt tæt af både en sundhedsplejerske og en ergoterapeut fra Hedensted Kommune. Sundhedsplejersken har været særlig opmærksom på, at han vægtmæssigt følger hans præmaturkurve og dermed tager det på han skal. Ergoterapeuten har haft fokus på, at han rent motorisk udvikler sig som hans skal, og haft fokus på de udfordringer han har haft med overgangskosten.

Da vi opstartede overgangskosten tilbage i oktober 2019, har Elliott bøvlet med maven, og vi startede derfor ved indgangen af det nye år med Movicol, både morgen og aften.

Så hvorfor holde ham hjemme, når han trives og ikke umiddelbart har udfordringer som forhindrer en opstart i institution eller dagpleje?

Allerede efter hjemkomsten fra Skejby, fik jeg hurtig forlænget min barsel, så jeg først skulle tilbage i slutningen af august 2020.

Elliott var derfor skrevet op til at skulle overtage vores datters plads i en almindelig dagpleje 1. maj 2020. Men via vores ergoterapeut fik vi kendskab til, at vores kommune har såkaldte mini-dagplejere. Mini-dagplejen var for børn med særlige behov, og de havde derfor kun 2 børn og havde en fast gæstedagpleje.

Jeg holdte et indledende møde med pædagogerne om en mulig opstart for Elliott i mini-dagplejen, og der blev sendt en ansøgning afsted, som skulle igennem et visitationsteam inden det endeligt kunne godkendes.

Så kom ”Corona”, og visitationsmødet blev udskudt. Oveni det havde vi fået at vide, at vi med al sandsynlighed ikke kunne få plads til ham i nærheden af vores bopæl, og min mand skulle derfor ud på en længere køretur hver dag for at aflevere ham.

Alt det taget i betragtning og det faktum, at et for tidligt født barn ofte vil trives allerbedst i vante omgivelser i eget hjem, gjorde at jeg begyndte at overveje at søge ekstra orlov fra mit arbejde.

Men det er jo ikke helt gratis, så hvad gør man så?

Jeg undersøgte om jeg kunne få tabt arbejdsfortjeneste, men da Elliott ikke umiddelbart har fysiske eller psykiske udfordringer, kunne det umiddelbart ikke svare sig at smide en ansøgning afsted.

Jeg har i stedet for søgt om at må passe ham i eget hjem, den såkaldte ”hjemmepasser-ordning”. Det er forskelligt fra kommune til kommune hvor meget tilskud man kan få. Men i Hedensted Kommune får man 6200 kr. om måneden før skat, så ikke en guldgrube. Men det er alligevel et beløb, der trods alt varmer kontra ingenting.

Jeg har fået orlov frem til og med 31 december 2020. Elliott forventes nu at starte i en helt almindelig dagpleje den 1. november 2020, og jeg har således knap 2 måneder til at køre ham stille og roligt ind.

Både Søren og jeg har ro i maven omkring vores beslutning, og vi glæder os over, at det er en mulighed for vores lille familie 😊

Elliott og mor <3

Anja har også delt sin fortælling på bloggen her

Anja deler også på sin egen blog indlæg om “fertilitetsbehandling og ægdonation, “den anden kvinde”, en alt for tidlig fødsel og meget mere”.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *